Jagt-tegn.com

Birgitte Bergmann

PIGER GÅR OGSÅ PÅ JAGT ........

.......  derfor er det en stor glæde og fornøjelse for Birgitte, at være med-underviser i Jagt-tegn.com og dele ud af sin viden og erfaring på området!

Birgitte, som er Lars L. Kristensens samlever, har været med sin far på jagt siden barnsben og har aldrig været i tvivl om at jagttegnet skulle erhverves når alderen tillod det!

Jagt med haglgevær nydes med stor glæde i venner og families lag, men jagt med riffel er i dag Birgittes fortrukne jagtform. Trofæer fra Danmark pryder hjemmets trofærum, men også trofæer fra de mange jagtrejser til Afrika, Polen og Tyskland kan bevidne om at Birgitte er en dygtig og aktiv riffel skytte. 

Birgitte er selv riffelinstruktør og bruger mange timer på Riffelbanen i Haderslev både ved undervisning/træning af skyttere og som instruktør ved afvikling af Riffelprøver.

Jagten giver mig først og fremmest en fantastisk naturoplevelse, og så er det lige meget om det er herhjemme eller ude i verdenen. Og det med at man er alene derude - finde ud af hvor lille man selv er i den store verden - hele ens koncentration og fokus drejer sig om naturen og jagten - en god kontrast til den travle hverdag!