Jagt-tegn.com

Jagttegn?

Vil du gerne tage jagttegn? Så gør det rigtigt!

Som jagttegnsunderviser har jeg en solid erfaring i at tilrettelægge undervisning i kursusforløb, der giver den bedst mulige forberedelse til såvel selve jagtprøven som til det efterfølgende jægerliv.

De typiske kurser kører over en hel måned med masser af tid til at få lært stoffet, og god tid til at lade den erhvervede viden bundfælde sig, så du som kursist har de bedste forudsætninger til at bestå jagtprøven om foråret.

Men der er også andre muligheder. Er tiden knap, eller er du blot typen, der helst arbejder i korte, målrettede forløb, kan jeg tilbyde kompetente weekendkurser, hvor tre dage i rap er helliget indlæringen af det jagtlige fagstof. Det intensive forløb sker vel at mærke uden at der af den grund gives køb på fagligheden, og i en god vekselvirkning mellem teori og praksis.

Jeg har også gode erfaringer med at arrangere særligt skræddersyede kurser til for eksempel virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvor kursusforløbet tilrettelægges efter holdets særlige ønsker og muligheder.

30 års erfaring med jagttegnsundervisning danner grundlaget for det faktum, at uanset hvilken kursustype, der vælges, så er du som kursist i helt trygge hænder fra start til slut.

Over 95 procent af kursisterne består efterfølgende jagtprøven.